Bestyrelsesmøde tirsdag den 21. november 2023, kl. 15:00 – 17:00

Dagsorden

  1. valg af referent

2) godkendelse af sidste referat

3) godkendelse af dagsorden

4) Opsamling og status vedr. gennemførelsen af Klimauge 37 Helsingør, 2023:

             Kontakten med Gitte Larsen, Klimasekretariatet

             Rundvisning på Cirklen – kommunens nye genbrugsplads

             Rundvisninger på Helsingør Kraftvarmeværk

             Åbne haver lørdag og søndag – Økohaverne

             Botanisk vandring i Færgevejskilen (www.færgevejskilen.dk)

             Økovinhaverne ved Sindshvile

             Politiske klima-panel debat–Lørdag kl. 13.00-15.00

(se også: Hele uge 37 2023 stod i KLIMA’ets tegn i Helsingør Kommune – Agenda 21 Helsingør (agenda21helsingor.dk))

5) gennemgang af aktivitetslisten, vedhæftet (Claus)

     6) orientering fra Grupperne

     7) Arrangementer i 2023 + 2024

     8) Øvrige indlæg

     9)  Økonomisk oversigt

      10) Hjemmesiden (Jørgen)

     11) Eventuelt

     12) Næste møde

      Sendt 13.11.2023. Hedvig

Hele uge 37 2023 stod i KLIMA’ets tegn i Helsingør Kommune

Agenda 21 Helsingør fremmer løbende initiativer for klimaet lokalt og i hverdagen. Og Helsingør kommunes Klima-sekretariat havde planlagt arrangementer hele uge 37 sammen med Agenda 21 Helsingør og Frivilligcenter Helsingør.

Mandag startede med et besøg i Klimahave 3000 bag Nordvest Skolen. Her har ildsjæle skabt et grønt åndehul:

Her arbejder man med en vedvarende dyrkning af træer og buske og planter som kommer igen og smider frø. Der er vidunderlige blomster, bær, æbler og nødder mv.

Onsdag bød på to arrangementer:

  • Rundvisning på Cirklen – kommunens nye genbrugsplads, der ligger på Energivej. Rundvisningen skete i samarbejde med Forsyning Helsingør. Efter hver rundvisning var der kaffe og kage og deltagerne kunne besøge Genbrugsbutikken, få inspiration til at bruge brugte sager og hjemtage tre genbrugsdele, som var afleveret til genbrug.

  • Dagen sluttede af med Botanisk vandretur i Færgevejskilen med biologen Hans Wernberg. Færgevejskilen (https://www.færgevejskilen.dk/) er det frodige og fredede naturområde, der ligger mellem boligområderne Vapnagård  og Borupgård. Og det strækker sig helt fra Meulenborgskoven til Kjeldberggaard. Området har en rig og meget varieret flora og fauna. Vi ledte efter fredløs, prikbladet perikum, røllike og bidende ranunkel. Der er registreret over 100 forskellige plantearter i kilen.

Torsdag bød på tre foredrag og debatter i Kulturhus Nordvest, Abildgaardsvej 2 i Helsingør:

  1. Bryd vanen – og få succes med dine CO2 mål med forfatteren Torben Wiese. Visens Venner Helsingør  spillede og sang før foredraget

  2. Grøn transport med Kathrine Jørgensen fra Copenhagen Electric

  3. Lokal udvikling i ladeinfrastruktur og nyt på klimafronten med Gitte Larsen fra Klimasekretariatet i Helsingør Kommune

Fredag var helliget opstilling af boder og materiale i Kulturhus Nordvest til lørdagens foreningsdag om klimaindsatsen fra: Danmarks Naturfredningsforening i Helsingør, Klimabevægelsen Helsingør, Fredsinitiativet, Agenda 21 Helsingør, Frivilligcenteret Helsingør, SF Helsingør, Radikale Venstre Helsingør, Klimahave 3000, Kræftens Bekæmpelse og Diabetesforeningen samt Klimasekretariatet.

Lørdag arrangerede Repair Café Helsingør sammen med Frivilligcenteret Helsingør og Børnenes Hus et åbent værksted for at give gamle lamper fra genbrugspladsen nyt liv. Genbrug og fællesskaber af frivillige er fremtiden. Der var grøn mad fra Diabetes­for­eningen og Kræftens Bekæmpelse samt musik fra Visens Venner Helsingør og meget mere.

Lørdag kl. 13:00 startede det politiske klima-panel debat, hvor emnerne strakte lige fra genbrug af mursten over livet i Øresund til A-kraft og CO2 udslip fra krigen i Ukraine.

Agenda 21 Helsingør præsenterede fem lokale politikere: Henrik Møller, Socialdemo­kratiet, Gert Dyekjær, Det konservative Folkeparti, Jørgen Bodilsen, Enhedslisten og Katrine Bertelsen, Socialistisk Folkeparti,

Og Julia Friis Jørgensen – Helsingør Dagblad og Lokalavisen Nordsjælland – styrede diskussionen i to timer. Temaerne var

  • Fremtidige planer for klimakloge bebyggelser? Skal vi bevare nogle af de grønne områder, eller skal de alle plastres til i byggerier?
  • Renere luft, hvordan?
  • Trafikkens klima belastninger, hvad kan vi gøre ved dem?
  • Lokal energiforsyning?
  • Atomkraft
  • Sol og vind i Helsingør?
  • Renere Øresund, trafik på Øresund, separatkloakering – kystsikring?
  • Genbrugs og affaldshåndtering?
  • Klima-rigtige indkøbsvaner?
  • Cirkulær økonomi i kommunen, hvordan skal det forstås?

Julia Friis Jørgensen klarede at styre klimadebatten og fastholde tilhører- interessen i to timer. Det tegner godt for viljen til at samarbejde i byrådet, forståelsen for at klimasagen haster og for at de lokale frivillige kræfter skal bruges!

Samarbejdet mellem Frivilligcenter Helsingør og Agenda 21 Helsingør skabte en mødedag for borgere og politikere i Helsingør. Ret mange børn var aktive; der var friske æbler og kaffe hele tiden. Etablerede og nye organisationer omkring klimasagen mødtes, gamle bånd blev bekræftet, og nye bånd blev knyttet.  

Lørdagen bød igen på rundture på den bemandede genbrugscirkel på Energivej ved Forsyning Helsingør, hvor Lagoni Kaffebar serverede kaffe og kage til den afsluttende erfaringsudveksling inden deltagerne kunne hente genbrugsting.

Økohaverne bag Nyruphus Naturcenter holdt åben havedag både lørdag og søndag i Klimaugen. Økohavebrugerne viste rundt og fortalte om deres afgrøder og biodiversiteten i området. Der blev uddelt smagsprøver til de besøgende både lørdag og søndag. Om lørdagen var der Aronia saft og squashkage. Om søndagen blev der serveret Borsjtj (Rødbedesuppe) med creme fraiche og brød.

Søndag arrangerede Forsyning Helsingør i samarbejde med Agenda21 og Helsingør Kommune rundvisninger på Helsingør Kraftvarmeværk. Her så vi hvordan Helsingør Kraftvarmeværk ser ud indefra, og hvordan produktionen af varme og elektricitet foregår

Har du besøgt Cirklen, Helsingørs nye genbrugsplads?

Så har du chancen onsdag den 13. september, kl. 14:00 – 17:00, eller lørdag den 16. september, kl. 10:00 – 12:00.

Onsdag den 13. september vil der være 3 rundvisninger, hver af cirka 45 minutters varighed. 1. rundvisning er kl. 14:00 og de følgende 2 rundvisninger er henholdsvis kl. 15:00 og 16:00.

Lørdag den 16. september er der 2 rundvisninger à 45 minutter. Den første starter kl. 10:00, og den sidste kl. 11:00.

Efter hver rundvisning kan du nyde en kop kaffe og et stykke dejlig kage. Det bliver leveret af Lagoni Kaffebar.

Du har også mulighed for at besøge genbrugsforretningen. Du kan tage 3 genbrugsdele med hjem, og du kan også få inspiration til anvendelse af brugte sager.

Cirklens adresse er: Energivej 6, 3000 Helsingør.

Tilmelding

via Helsingør kommunes hjemmeside: https://forsyninghelsingor.nemtilmeld.dk/series/rundvisning-paa-genbrugspladsen-cirklen/

Botanikvandring i Færgevejskilen i Klimaugen

Vandretur i det grønne
Agenda 21 indbyder i Klimaugen til en vandretur i Færgevejskilen, som er det frodige og fredede naturområde mellem boligområderne Vapnagård og Borupgård.  

Guide på vandringen bliver biolog Hans Wernberg, som til daglig arbejder med biodiversitet med mere.

Vi får vist og hørt om nogle af de cirka 100 plantearter, der er set i området.  

Turen er gratis og starter ved Politistationen, Prøvestensvej 1  

ONSDAG den 13. SEPTEMBER 2023, kl. 17.00  

og turen slutter samme sted cirka kl. 19.  

Vel mødt!