Helsingør’s klimauge 37 og den årlige debatdag

Agenda 21 inviterer til den årlige debatdag i klimauge 37. Her samarbejder vi med Helsingør Kommune om at skabe en særlig dag, med mange forskellige aktiviter for både børn og voksne. De lokale grønne foreninger stiller op til snak og god viden. Og det er samtidig en fin mulighed for at møde de lokale politikere og høre, deres bud at løse vigtige emner som biodiversitetkrise, bæredygtig byudvikling og en klimavenlig livsstil.

Vi ønsker med uge 37 og debatdagen at styrke fællesskab, vidensdeling og aktiv deltagelse i samfundsdebatten.

2026 får fokus på forandringen
“Fra Købstad til Fremtidsby.“

Hvordan skaber vi et bæredygtigt Helsingør, hvor vores klimaaftryk ikke længere kræver ressourcer fra 4 jordkloder?

Agenda 21 planlægger ture om biodiversitet, besøgsdage i Økohaverne og Vinmarken i Sindshvile, samt debat om Helsingør Kommunes kommende Klimahandleplan.

Foreløbigt program for klimaugen kommer snarest, men en del af aktiviteterne kan allerede ses på Helsingør Kommunes Grønne Kalender

Hvis du har lyst til at bidrage.
Så kom og vær med!
Kontakt Jens Christy på mobil: 51 90 21 67.

Klimaugen 37 i Helsingør startede faktisk i 2021 på Agenda 21’s initiativ

Klimauge 37 startede med 3 klimadage i 2021 på initiativ fra den daværende energigruppe i Agenda 21 Helsingør. Den oprindelige plan fra 2020 var at sætte fokus på klima og energi i marts, men p.gr.a. covid-begrænsninger blev det først udskudt til august og så til 9.-11. september 2021. Men Dronning Margrethe udskød samtidig sit 50 års regent-jubilæum til 10.9.21, så gruppen flyttede for 3. gang klimadagene til 15.-17. september: Nu landede vi på UGE 37.

Året efter gentog vi succesen og sammen med Helsingør Kommunes klimasekretariat er traditionen fortsat. Idag er det i høj grad Helsingør Kommunes klima-team, der koordinerer aktiviteterne i den samlede KLIMAUGE 37 og stadig flere foreninger og aktører er involveret.

Scroll to Top