Vinskue 2019 – Vores vin fik anerkendelser og flotte point

Foreningen Dansk Vin afholder hvert år et vinskue, hvor man bedømmer de indsendte dansk producerede vine. Det blev afholdt d. 7. sept. 2019.

I år var der stor tilslutning, da sommeren 2018 var rigtig god ved druerne. Der var tilmeldt 314 vine, heraf 81 hvide, 56 rosé og 77 røde.

Sindshvile Vinmark deltog i skuet og havde sendt hvidvin ind til bedømmelse.

Der blev af 4 dommere givet point fra 8 til 10½. Der skulle 11½ til for at komme op i medaljeafdelingen, hvor max point er 20.

Deltagerne på skuet smagte på de udstillede vine, og vores vin fik anerkendelse af dem, som smagte den.

Claus med de indstillede hvidvine

Helsingørmessen 2019

På Helsingørmessen den 23.-24. marts præsenterede Agenda 21 foreningens aktiviteter.
Der er p.t. grupper, som arbejder med Økologiske haver, Vindyrkning på Sindshvile,
Biodiversitet, Grøn omstilling og Affald og genbrug.

Vi var på Helsingørmessen 2019, hvor vi fortalte borgere om vores aktiviteter.

Der var godt med spørgelystne borgere til Helsingørmessen.

Affald- og genbrugsgruppen havde lavet en quiz, hvor præmien var en kurv med økologiske produkter. Blandt ca. 70 besvarelser blev Myrtel Ohm fra Espergærde den heldige vinder.
Fotoet viser en solbeskinnet altan i Skovparken, hvor en glad modtager står med gevinsten.

Her har vi den heldige vinder af vores quiz til Helsingørmessen.

Sorteret – og hvad så?

“Sorteret – og hvad så?” mandag d. 19. november 2018 var et vellykket møde med et stort fremmøde, og det viste hvor engagerede borgere er i genbrug i Helsingør. Der var oplæg af Lone Mikkelsen fra Det Økologiske Råd. Hun oplyste om EU’s krav til sortering af affald i dag og for fremtiden. Panelet bestod desuden af Iben Stanhardt og Jette Skaarup Justesen fra Forsyning Helsingør. De fortalte om FH’s (Forsyning Helsingørs) kommende plan for sortering af affald. Til sidst fortalte trader Nina Jensen fra Marius Pedersen A/S om sortering af plastic, og hvordan det afsættes. Derefter var der en interessant debat med mange spørgsmål fra deltagerne.

Ordstyrer Dorthe Carlsen fra Helsingør Dagblad og Jette Skaarup Justesen fra Forsyning Helsingør

Iben Stanhardt fra Forsyning Helsingør

Lone Mikkelsen, (Det Økologiske Råd), fortæller om genbrug af affald og EU’s krav.