Kom og besøg "Romerhusene med det grønne fællesareal" i Helsingør


 
Agenda 21 Helsingør indbyder alle interesserede til et besøg og en rundgang i Romerhusene 
med det grønne fællesareal. Det sker lørdag den 11. juni 2016 kl. 10.30. Vi mødes ud for trappen 
ved Carl Plougs Vej 41. Parker venligst evt. cykel eller bil på sydsiden af Carl Plougs Vej.
Lokale guider tager imod og viser rundt, besøget er gratis, og efter rundgangen bydes på en forfriskning.

 
FAKTABOKS:

 

Bebyggelsen er tegnet af arkitekt m.a.a. Jørn Utzon og opført fra 1957 til 1960, og består af 60 boliger, udformet som gårdhavehuse, hver på ca. 100 m² beliggende på en 15 x 15 m stor grund. Husene er indpasset i fællesarealet, som består af bakker, sø og eng. Bebyggelsen blev opført under navnet Kingohusene, idet bygherren var Andelsboligforeningen Kingo.
Husene ligger i udkanten af Helsingør på et 6,5 hektar stort areal afgrænset af Gurrevej, Kingosvej, Carl Plougs Vej og Montebelloskoven. I folkemunde blev bebyggelsen døbt Romerhusene, da husenes udformning kan minde om det gamle Roms atriumhuse.
Fællesarealerne er også omfattet af fredningen af bebyggelsen i 1987, beplantningen samt vedligeholdelsen forvaltes i overensstemmelse med en grøn plan. Det grønne Udvalg, som nedsættes af Ejerlaugets bestyrelse, planlægger og gennemfører arbejdsdage og arbejdsweekender, som en kombination af arbejde og fælles samvær mellem beboerne.
Ifølge den australske arkitekt David Gibb udtrykker Romerhusene både ’evolution’ og ’revolution’.
’Evolution’ i den forstand, at Utzons referencer er meget tydelige. - Romersk hus og dansk bondegård - - præsenteres på en måde, så man føler sig fortrolig med disse elementer, og samtidig er de nye og anderledes, - f.eks. med reference til kinesiske gårdhuse (Hutong).
’Revolution’ i den forstand, at Utzon har tydeliggjort og ændret på finansielle, sociale og arkitektoniske antagelser, som før ham blev taget for givne og urørlige.
Hans finansielle revolution består i at bruge alle til rådighed stående midler ved at forhandle politisk, optræde som ’developer’, udnytte statslån og forhandle kontrakter – for at tilvejebringe arkitektur til samme pris som omgivende småhuse.
Hans sociale revolution består i at give skibsværftsarbejdere mulighed for at bo på en værdig måde og udvikle egne muligheder såvel ved egen indsats som ved sammen med andre at bidrage til det fælles velfærd.
Hans arkitektoniske revolution består i at gå udenom enhver forestilling om, hvordan nutidig arki-tektur skal se ud for at være nyskabende, og samtidig lade historiske træk, naturen, solorientering, glasvægge og gulvvarme gå op i en højere enhed med begreber som ude/inde, åbent/lukket.
Hvad der virkelig adskiller dette arbejde fra alle andre er dog, at helheden er mere storslået end summen af dens enkelte dele.