VEDTÆGTER

FOR

AGENDA 21 HELSINGØR

 

§1

Foreningens navn, virkeområde og formål

Foreningens navn er "Agenda 21 Helsingør". Foreningens medlems- og virkeområde er Helsingør Kommune.

Foreningens formål er

·         at informere og aktivere alle i Helsingør Kommune vedrørende miljøbevidst og bæredygtig adfærd, herunder at afholde borgermøder

·         at inspirere og støtte projekter samt foreningens aktivitetsgrupper, der vil gøre en praktisk indsats for miljøbevidsthed og bæredygtighed

·         at bidrage med frivilligt indsats inden for natur- og miljøforvaltning

·         at fremme samarbejde mellem foreninger og institutioner med beslægtede formål

Foreningen er partipolitisk uafhængig.

 

§2

Medlemskab

Alle, der støtter foreningens formål, kan optages og registreres som medlemmer. Medlemsskabet er kontingentfrit for medlemmerne, idet Helsingør Kommune støtter Agenda 21's projekter efter ansøgning og godkendelse i Økonomiudvalget. Aktive medlemmer samles i aktivitetsgrupper, som selv fastsætter deres forretningsorden.

 

§3

 

Generalforsamling

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt i januar kvartal.

 

Generalforsamlingen indkaldes pr. mail, på hjemmesiden og i den lokale presse af bestyrelsen med mindst 3 ugers varsel. Forslag, som medlemmerne ønsker behandlet på generalforsamlingen, skal indleveres skriftligt til bestyrelsen senest 1 uge før den ordinære generalforsamling.

 

Aktivitetsgrupperne skal være registreret på en liste, som bestyrelsen fører, vedligeholder og synliggør . Denne liste skal ajourføres til den ordinære generalforsamling, og listen skal til enhver tid være tilgængelig på foreningens hjemmeside.

 

Dagsordenen til den ordinære generalforsamling skal som minimum indeholde følgende punkter:

·         Bestyrelsens beretning for det seneste regnskabsår

·         Behandling af revisionspåtegnet årsregnskab

·         Behandling af budget for det kommende år

·         Indkomne forslag

·         Valg af 5 bestyrelsesmedlemmer fra 5 forskellige aktivitetsgrupper samt 2 suppleanter blandt de øvrige fremmødte

·         Valg af revisor og revisorsuppleant

·         Eventuelt

 

Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, når flertallet af aktivitetsgrupper er repræsenteret samt mindst ialt 12 medlemmer er mødt frem. Alle beslutninger på generalforsamlingen kræver simpelt stemmeflertal, bortset fra vedtægtsændringer, hvortil der kræves, at mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for.

 

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen med mindst 1 uges varsel. Bestyrelsen er pligtig at indkalde til ekstraordinær generalforsamling, når mindst 6 medlemmer fremsætter skriftlig begæring herom vedlagt motiveret dagsorden. En ekstraordinær generalforamling er beslutningsdygtig, når flertallet af  aktivitetsgrupper er repræsenteret samt mindst 12 medlemmer ialt er mødt frem.

 

 

§4

Bestyrelse

Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af én repræsentant for fortrinsvis 5 forskellige aktivitetsgrupper.

 

Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær, og den fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen skal minimum holde 4 møder årligt og føre en beslutningsprotokol. Alle bestyrelsesmøder er åbne. Bestyrelsen indstiller efter ansøgning fra aktivitetsgrupperne til økonomiudvalget om okonomisk støtte til foreningen.

 

Formanden fordeler opgaverne inden for bestyrelsen, og ved formandens forfald påhviler dennes pligter næstformanden. Kassereren har ansvaret for, at foreningens indtægter og udgifter bogføres på behørig måde.

 

Bestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af årsregnskab, der følger kalenderåret, og budget. Bestyrelsen er endvidere ansvarlig for fremsendelse af godkendt årsregnskab og budget til Økonomiudvalget i Helsingør Kommune senest 1 april. Bestyrelsen er endelig ansvarlig for etabering og vedligeholdelse af en hjemmeside til brug for information om foreningens aktiviteter.

 

§5

Aktivitetsgrupper, samarbejdende foreninger og institutioner

Én eller flere personer, der arbejder aktivt med afgrænsede områder inden for foreningens formål kan danne en aktivitetsgruppe. Foreningens aktivitetsgrupper samt de foreninger og institutioner, som foreningen samarbejder med, er listet på foreningens hjemmeside.

 

§6

Nedlæggelse af foreningen

Forslag om foreningens nedlæggelse ved en ordinær generalforsamling kan vedtages, hvis alle aktivitetsgrupper er repræsenteret samt mindst 12 medlemmer er mødt frem og 3/4 af de fremmødte er for forslaget. Er en ordinær generalforsamling ikke beslutningsdygtig, kan der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling,som da uden hensyn til de repræsenteredes medlemmers antal kan tage beslutning med 3/4 majoritet.

Bliver foreningens nedlæggelse gyldigt besluttet af en generalforsamling, beslutter samme generalforsamling ved simpelt stemmeflertal, hvorledes foreningens formue hhv. evt. gæld skal afvikles. Denne beslutning skal godkendes af Økonomiudvalget i Helsingør Kommune.

 

 

Vedtaget på stiftende generalforsamling den 11. maj 2011, samt ny §2 vedtaget på ordinær generalforsamling den 5. marts 2012.

Endvidere ny §4 1. linie vedtaget på ordinær generalforsamling 19. februar 2014.


Hent som PDF