Vi har I agenda 21 samlet nogle erfaringer fra forskellige kompostbeholdere og metoder som vi gerne vil dele, for at øge interessen for kompostering af mad- og husholdnings affald. Dette er med til at mindske mængden af affald og skaber desuden værdifuld kompost til haven eller højbedet.

 

Bykompostspanden

 

Bykompostspanden sælges af online hos  Byhaver, der er en blog for Urban Garden miljøer med særligt fokus på kompostering. Fordelen er at du kan kompostere i en spand med låg under køkkenbordet uden vanlige gener som lugt af råd og fluer, selv i mindre haver og lejligheder. Man skal blot have mulighed for at grave komposten ned et sted.

 

Der skal anvendes kompostgær som sætter gang i en fermenteringsproces, så madaffaldet hurtigt bliver omsat i spanden ved hjælp af ilt fri gæring.
Når den fyldte spand har stået 2 uger, er dit madaffald omsat og kan graves direkte i jorden eller i et højbed, hvor det komposterer færdigt på kun 3 uger.

 

Man køber to kompostspande som et startsæt, sammen med et kilo kompost-gær.

Det fungerer på den måde, at når den ene spand er i brug, kan den anden står og gære færdig. Bykompostspanden bruges sammen med kompost-gær, der er mikroorganismer der hjælper til med gæringen/fermenteringen. Spanden kan snildt stå under køkkenvasken.

 

Man skal lige indstille sig på, at samle sit grønne affald sammen og finsnitte det i en lille beholder, og så en-to gange om dagen kan man lægge det i Bykompostspanden. Det skyldes at gæringsprocessen i kompostspanden foregår uden ilt (fermentering), og hvis man åbner mange gange for kompostspanden tilføres for meget ilt.

 

Hvad får man så ud af gæringen/fermenteringen? Man får efter ca. 2 uger en kompost, hvor fermenteringsprocessen er sat i gang. Den fermenterede kompost graves ned i haven, f.eks. mellem frugttræer og omsættes her fuldstændigt. Man kan også kompostere inden døre om vinteren og fylde det i et højbed, så er der næringsrig jord til foråret.

 

Man kan købe Bykompostspanden hos www.byhaver.dk og der følger en udførlig vejledning med.

 

http://byhaver.dk/wp-content/uploads/2014/08/bykompostspanden.jpg

 

 

Kompostbeskrivelse af norsk varm kompostering:

 

Jeg har en såkaldt varmkompostbeholder, Biolan kompostbinge 220 liter, af norsk oprindelse (se foto). Den er ikke set for salg i DK.

 

Den er helt lukket og isoleret og komposteringsprocessen virker grundlæggende på såkaldt strø, som består af en blanding af spåner, bark, flis og tørv, som hjælper komposteringen på vej.

Dog er der sket det med min kompost, at den ’selv’ er begyndt at kompostere via orme. Det vil sige, jeg har ikke tilsat kompostorme, men de er kommet af sig selv. Og selvom jeg fortsat, ind imellem tilsætter strø, så er ormene der stadig, med lidt varierende mængde, og det virker som om de ikke altid er så glade for varmen, hvorfor en del af dem vist dør undervejs. De ligger typisk oppe under lågkanten når jeg åbner.

 

Temperaturen ligger typisk på 25 – 35 grader i sommerhalvåret, enkelte gange oppe på 40 grader og 5-10 grader i vinterhalvåret, enkelte gange nede på 2-3 grader, men aldrig under frysepunktet.

 

I køkkenet har jeg en speciel affaldsbeholder (se foto), hvor jeg samler det organiske affald.

Jeg komposterer alt råt og forarbejdet madaffald og blomsteraffald, dog undtaget:

·         Appelsin- og citronskræller

·         Store avokadosten og

·         Mangosten

 

Jeg er en husholdning på 1 voksen og 1-2 ungdommer hver anden uge. Derudover benytter min nabo også min kompost til grøntsagsaffald og den husholdning er 2 voksne og 1 ungdom.

 

Når jeg hælder madaffald i beholderen, så bør jeg egentlig røre rundt, men det gør jeg ikke hver gang.  Ca. hver 8.-10. gang får jeg rørt rundt og blandet strø i (se foto).

 

Når jeg tømmer ud fra bunden, ca. 1 gang om året, kan jeg skrabe det nederste ud svarende til hullets størrelse (se foto). Jeg kan genkende æggeskaller og avokadoskræller, men ellers er alt omsat til jord

 

 

De bedste komposthilsner

/Stine

 

 

 

Ellers er der jo den helt almindelige humus kompostbeholder som kan købes på Forsyning Helsingør til 875 kr. Der er en fin beskrivelse på nettet om denne på nedenstående links:

 

http://www.humus.dk/?Hjemmekompostering:Humus_Komposteren

 

http://www.humus.dk/index.php?download=K-vejl-pdf.pdf