Agenda 21 Helsingør

06.10.2014

 

Læserbrev

 

HELSINGØR BØR HAVE EN TOPPLACERING I MILJØ- OG NATURAKTIVITETER

 

Undersøgelser viser, at danskerne gerne vil bidrage til den grønne omstilling. De vil gerne leve et mere bæredygtigt liv, tage ansvar og selv gøre mere, og det gælder givetvis også i Helsingør Kommune. Men ofte kniber det med at komme fra holdning til handling, og det til trods for at der er  mange muligheder for at gøre en indsats.

Det kan være fødevarefællesskaber, økologiske byttemarkeder, delebilordninger, energirenovering, affaldsindsamling, genopretning og pleje af natur m.m.

Helsingør Kommune som virksomhed er godt på vej, men det er kommunen som helhed ikke. Derfor skal nedprioriteringen af klima og miljø i 2015-budgettet være en enlig svale, som der skal rettes op på i næste års 2016-budget.

Helsingør Byråd lægger kursen mod fremtiden og må gå tydeligere foran og sikre, at vi alle kommer op i højeste gear inden for klima- og miljøaktiviteter.