Formandsskifte 2022

Foreningen Agenda 21 Helsingør holdt generalforsamling den 23.februar 2022, som blev fuldt op af et konstituerende bestyrelsesmøde samme aften. Her blev der besluttet at foreningen får ny formand, idet formand siden 2021, Claus Skov Christensen, Espergærde, ønskede af tidsmæssige årsager at stoppe. I stedet valgtes Henning Jesper Frederiksen, Helsingør, der repræsenterer Energigruppen.
Den nye formand vil gøre sit for at styrke Agenda 21s formål: at informere og aktivere alle miljøbevidste borgere i Helsingør og fremme miljøbevidst og bæredygtig adfærd, samt inspirere og støtte projekter, som foreningens aktivitetsgrupper iværksætter. Aktivitetsgrupperne består af følgende grupper:

Affalds- og genbrugsgruppe
Økohaverne
Øko-vinhaverne
Biodiversitetsgruppe
Energigruppen.

Vil man vide mere om Agenda 21 og evt. gå ind i det frivillige arbejde: se venligst

www.agenda21helsingor.dk



Referat af Generalforsamling onsdag den 23. februar 2022 kl. 19.00-21.00

I Blomstersalen, Helsingør Toldkammer.

Mødedeltagere :Flemming Madsen, Elisabeth Diederichsen, Jens P. Hansen, Jørgen Raffensøe

Birgit Nørgaard, Claus Skov Christensen, Hedvig Vestergaard, Henning J. Frederiksen.

Dagsorden ifølge vedtægterne:

1) Valg af dirigent: Birgit Nørgaard blev valgt og takkede for valget.

2) Valg af referent: Henning J. Frederiksen blev valgt og takkede for valget.

3) Bestyrelsens beretning for det seneste regnskabsår: Blev delvist læst op af Claus Skov Christensen

Den fulde beretning udsendes sammen med dette referat.

Agenda21 beretning

4) Behandling af årsregnskab 2021, påtegnet af foreningens valgte revisor: Forelagt af Elisabet Diederichs

Og godkendt af generalforsamlingens deltagere.

5) Behandling af budget for det indeværende år: Blev fremlagt af Claus og godkendt.

6) Indkomne forslag: Ingen indkomne forslag.

7) Valg af bestyrelsesmedlemmer, fortrinsvis 1 fra hver af de forskellige aktivitetsgrupper:

Energigruppen Henning J. Frederiksen, Økohaverne Hedvig Vestergaard, Vinhaverne Sindshvile Claus Skov Christensen

og der vil i forhold til nye grupper udvides bestyrelsen.

8) Valg af 2 suppleanter blandt de øvrige fremmødte: 1. suppleant Mogens Aarsleff, 2. suppleant Elisabeth Diederichsen.

9) Valg af revisor og revisorsuppleant: Poul Behrendt blev valgt.

10) Eventuelt: ingen væsentlige bemærkninger

Kl. 20.05 Afsluttede generalforsamlingen og Claus takkede for fremmødet til generalforsamlingen.

Kl. 20.30-21.30 Gitte Larsen fra Helsingør Kommunes Klimasekretariat fortalte om deres arbejdsområder samt prioriteringer for 2022.

Dato 24.02.2022 Dirigent Birgit Nørgaard Referent, Henning J. Frederiksen

Dette frodige syn kan man se i en de nyetablerede frugtlunde

Dette frodige syn kan man se i en af de frugtlunde, som i disse uger er ved at blive udvidet. Denne ildtorn og dens “naboer” får selskab af en hvidtjørn og et piletræ. Disse træer giver ikke så meget vinterføde til fugle, men de skulle være meget insektvenlige. Og dermed gavner de en anden del af biodiversiteten. Andre frugtlunde bliver suppleret med stilk-egetræer, bærmispel og sødrøn. Plantehullerne er ved at være klargjort, og efterårsplantningen er planlagt at være slut ca. 1. november.

Referat af generalforsamlingen 3. marts 2020

Agenda 21, Helsingør
Referat af generalforsamlingen tirsdag den 3. marts 2020.

Generalforsamlingen afholdtes i Helsingør Gl. Toldkammer i Blomstersalen kl. 19:00.

Der var et beskedent fremmøde og formanden Mogens Aarsleff bød velkommen og Claus Skov Christensen blev udnævnt til referent.

Byrådsmedlem Christian Donatzky, som er formand for By-, Plan- og Miljøudvalg, holdt et meget interessant indlæg om kommunens planer og ideer på området.

Derefter overgik forsamlingen til den egentlige ordinære generalforsamling, hvor Jens P Hansen blev valgt til dirigent.
1) Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
2) Formanden Mogens Aarsleff omtalte den udleverede årsberetning, der blev godkendt, derudover blev der nævnt noget om Maritime Nyttehaver og Vilde Haver.
3) Årsregnskabet for 2019 var omdelt og kasserer Elisabet Diedrichs gennemgik alle poster. Årsregnskabet blev godkendt.
4) Budget 2020: Der var omdelt 2 budgetforslag samt et for sent indkommen forslag om en ny gruppe. Der var en meget lang og heftig debat om de 2 budgetforslag, idet det ene på 59.000 kr. var det af bestyrelsen godkendte budget, og det andet på 55.000 kr. var et som formanden uden om bestyrelsen i en sen aftentime tirsdagen før havde fremsendt på e-mail, hvor han foreslog, at der bruges 10.000 kr. til nye gule veste, og at Sindshvile gruppen fik 0 stillet sit budget. Budgetterne blev sendt til afstemning, og det oprindelige budget på 59.000 kr. blev godkendt med overvældende flertal.
5) Det forslag som Henning J. Frederiksen havde fremsat om dannelse af en ny gruppe med Energi (Jordvarme, solvarme og el, biogas m.m.) blev accepteret, dog uden at der fulgte et udgiftsbudget med. Det blev aftalt, at når gruppen var dannet, kunne den nye bestyrelse tage stilling til hvor stort et budget, der kunne bevilges til den nye gruppe.
6) Valg af 5 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter: Den siddende bestyrelse og suppleanter var alle villige til genvalg. Henning J Frederiksen ønskede at opstille til bestyrelsen, men Mogens Aarsleff Hansen, Claus Skov Christensen, Hedvig Vestergaard, Jens P. Hansen og Nana Foxby-Jacobsen blev alle genvalgt og Henning J Frederiksen blev valgt til at være 1. suppleant, hvorefter kasserer Elisabet Diedrichs fortsatte som 2. suppleant. Susanne Kryger, der ikke var tilstede blev nomineret til 3. suppleant.
7) Valg af eksterne revisorer: Både Poul Bent Jensen og Flemming Jensen blev genvalgt som hhv. revisor og revisorsuppleant.
8) Eventuelt: Der kom forslag om, at alle aktiviteter så vidt muligt skal i avisen med omtale om, at det er en Agenda 21 aktivitet. Der skal sendes info herom til vores IT ansvarlig (Nana Foxby- Jacobsen)
Der aftaltes nyt bestyrelsesmøde fredag den 6. marts kl. 15:00 på Nyruphus, hvor bestyrelsen konstituerer sig.

Dirigent

Jens P Hansen

Vil man vide mere om Agenda 21 og evt. gå ind i det frivillige arbejde: se venligst www.agenda21helsingor.dk

Økohaverne har åbne haver lørdag d. 19. okt. 2019

Økohaverne har åbne haver lørdag den 19. oktober fra kl. 11 til 14. Alle er velkomne. Agenda 21’s Økohaverne ligger ved naturfagscenteret Nyruphus, Kongevejen 270, 3060 Espergærde.

Efterårets aktiviteter i de mange haver er gået i gang med høst af frugt og grøntsager. Her kan interesserede få nye idéer til økologisk dyrkning, anlæggelse af højbede og permakultur og der vil også være demonstration af kompostering. Selv en lille have eller et højbed kan give et stort udbytte af friske grøntsager. For at mindske lugearbejdet har vi eksperimenteret med afdækning med tang og ålegræs fra strandene og vi vil gerne give vores erfaringer videre.

Med venlig hilsen
Helle Thaning Hansen
Kontaktperson for økohaverne

INVITATION TIL AT SE ET PLASTIK-SORTERINGSANLÆG

Agenda 21 – affald og genbrug har arrangeret en rundvisning på Amager Ressource Centers plastsorteringsanlæg mandag 28. oktober. Tag med og bliv klogere på hvordan vi i husholdningerne bliver bedre til at behandle plastaffald, mens vi venter på Helsingør Kommunes nye affaldssortering.

Se hvad der sker med plastaffaldet på ARCs sorteringsanlæg, der anvender samme teknologi, som bruges på størstedelen af de mange europæiske sorteringsanlæg til plastaffald. Rundvisningen er gratis, og der er afsat tid til spørgsmål.

ARC tager sig af alt med affald. Alt det affald man ikke længere kan bruge. De gode materialer sendes til genbrug eller genanvendelse, og der skabes el og varme af restaffaldet. Se mere på anlæggets hjemmeside: https://www.a-r-c.dk/besoeg-os/virksomhedsbesoeg-paa-plastsorteringsanlaegget.

Tid og sted: Rundvisning 28. oktober klokken 10.30. – 11.30. Vi mødes på P-pladsen foran Citycontainer Cph A/S, Kraftværksvej 25, 2300 København S.
Rejser du med tog, anbefales afgangen fra Helsingør St. klokken 8.38. Der er kun 1 skift og kort afstand at gå. Seneste afgang er klokken 8.58, men der er flere skift og længere afstand at gå. Rejser du i bil så prøv at få den fyldt op.

Tilmelding er nødvendig: Max. antal deltagere er 25, derfor er tilmelding med navn og antal personer nødvendig på: affaldoggenbrug@agenda21helsingor.dk.

Vigtigt: Dele af sorteringsanlægget benytter kraftige magneter, derfor er det ikke tilladt for personer med pacemaker at deltage i rundvisningen. Endvidere er der desværre ikke kørestolsadgang på sorteringsanlægget.

Agenda 21 – Affald og Genbrug